Vil du med i bogen om kræft?
Jeg har længe haft lyst til at lave en bog med mange mennesker med kræft. Der er så meget statistik og så mange tal, når man læser om kræft. Procenter og prognoser fylder og forklarer, hvordan du og jeg får det. Måske.
Med en bog fyldt af rigtige mennesker kan vi i stedet dykke ned i den erfaring, som stammer fra virkeligheden. En virkelighed med ansigter og navne og erfaringer fra den trange vej, en kræftdiagnose anviser.
Bogen hedder: Kræftens blå bog
Alle kan komme med i bogen, der dokumenterer mennesker og kræft i virkeligheden. 200 forskellige mennesker skriver på hver 2 sider deres personlige kræfthistorie.
Se et udkast til de to sider her
De 400 sider bliver til en bog i halv A4-størrelse med stift omslag, mat farveomslag, hvor alle deltageres portrætter danner collage. Bogen kommer også på biblioteker og i boghandler. De 200 mennesker, der har bidraget, kan selvfølgelig få bogen til kostpris, ca. 100 kr./stk., så familie og venner kan se det flotte resultat.
Hvordan kan du være med?
Der er 72 mennesker, der har afleveret deres bidrag, så der er stadig plads til dig. Om du er vant til at skrive eller ej, om du er fortrolig med computer eller ej – det betyder ikke noget. Du kan være med, fordi du har din historie at fortælle. Og så må vi finde en måde, du kan få den fortalt på.
Hvis du gerne vil skrive selv
Er du vant til at skrive og til at uploade via computer? - så skriv og send dit bidrag her.
Er du vant til at skrive og vant til at skrive i en fil, fx Word? – så læs videre her, hvor du finder en Word-fil, som du kan skrive i og så sende bagefter. Der er stikord og hjælp.
Hvis du hellere vil have filen i gammel Word-format, så er den her.
Og her er filen i en simpel tekst-version.
Er du vant til at skrive og vant til at bruge din computer til mails? – så send en mail her og skriv kræft i emnet. Så mailer vi stikord og hjælpetekst til dig, så du kan skrive dit bidrag i en mail.
Er du vant til at skrive og gøre det på maskine eller i hånden? – så send et brev til os på Skindergade 15, 1159 København K., så sender vi dig en vejledning, du kan skrive ud fra.
Hvis du gerne vil interviewes
Er du ikke vant til at skrive? – så send en mail eller et brev om, at du gerne vil være med, så kan vi aftale et interview pr. telefon eller ved at mødes hos dig eller hos os.
Hej Karen
Jeg så lige dit indlæg på CancerForum, og vil lige skrive til dig her.
Det lyder som en fin idé med bogen, som jeg gerne vil bidrage til. Har selv haft brystkræft for 2 år siden, og er fint igennem. Og synes det er vigtigt, at vi ude i det virkelige liv fortæller andre/kommende patienter, alle slags historier – ikke kun de sørgelige. Og jeg er een af dem, der synes, at det har været OK at komme igennem
Og een af dem, der bliver forbløffet over, hvor mange småting der er efterfølgende….de fylder jo faktisk mere end selve operation/behandling.
Lad mig høre, om du er interesseret i at have mig med.
Bedste hilsener
Louise
Hej Marie,
Jeg vil meget gerne have dig med. Jeg har været så spændt på, hvordan ideen ville blive modtaget, og nu kan jeg se på Cancerforum, at der kun er positiv respons. Pyhhh. Jeg havde selv allermest glæde af at læse alle mulige andres historier, da jeg blev syg. Jo flere, jo bedre. Og hvis der kan stå mange historier ét sted, ja så ville og vil jeg gerne læse dem alle. Ligesom lægerne indberetter vores allesammens data om vores kræftsygdomme, kunne det være for vildt, hvis kræftramtes egne beskrivelser kunne blive samlet. Så tak for dit ja. Kom med dit bidrag snart; vi sætter det jo op, som det vil se ud i bogen, og så får du det til korrektur og godkendelse.
Uh, jeg glæder mig, kan jeg mærke.
dbh Karen
Kære Karen
Hvilken god ide, jeg har selv savnet noget litteratur under mit sygdomsforløb, jeg vil meget gerne bidrage med min historie.
Fik sidste kemo juli 2011 og pt næsten færdig med herceptin og lykkelig ud på den anden side – hvis du kan bruge min historie så kom retur til mig.
Hilsen
Maibritt
Rigtig god ide. Vil meget gerne deltage. Skal man være færdig med sin behandling, for at kunne deltage. Mange hilsner Bodil
Mange tak. Vi vil gerne lave bogen med mange forskellige fortællinger, så skriv endelig
Man skal bestemt ikke være færdig med behandling. Der er kun ét eneste kriterium: Man skal have fået diagnosen kræft. Og det er vi jo mange, der har; knap 250.000, dvs. 1/4 million mennesker
I kan gå ind på siden ‘Skriv dit bidrag her’ – og så skrive i skabelonen. Mail mig endelig, hvis der skulle opstå problemer undervejs, ja i det hele taget. karen@karen-schultz.dk
dbh Karen
Hej Karen
God ide. Jeg vil meget gerne bidrage med min “historie”. Hvornår er der “deadline” for indsendelse af fortællingen? Mit bidrag vil især komme til at handle om hverdagen efter diagnosen og alle de “kampe” man kan komme ud for undervejs i forløbet. Men “historien” ender heldigvis godt, trods en meget ændret hverdag.
V.h.
Hanne Westh
Hej Karen
Jeg så dit indlæg på CancerForum, og syntes det er en fantastisk god ide.
Jeg har haft kræft i øjet, og har derfor fået fjernet mit øje. Hvis det har interesse, vil jeg meget gerne være med.
Hvornår skal du senest have et indlæg?
Mange hilsner
Mette Skov Pedersen
Hej Karen. Superide. Overvejer om jeg vil være med. Er 66 år har prostatakræft som ikke kan helbredes. Skal man bruge din skabelon eller må man skrive frit?
Mange hilsner Gregers
Hej igen, super at I vil være med. Jeg sender en mail til jer hver især.
dbh Karen
Hej Karen!
Jeg synes din ide er super, der er ingen der forstår en så godt som den der selv står eller har stået i situstionen.
Jeg havde i 2007 tyktarms kræft og kom godt over dette så i 2010 fik jeg konstateret brystkræft og er nu også over dette, men har varrig men af kemo behandlingen.
Jeg skriver til dig og sender det på mail
Mvh Aase Kjærgaard.
Hej Aase!
Dejligt, du vil være med. Der er 48 med allerede, det er virkelig overvældende, at så mange så hurtigt vil dele deres historie med mig og andre.
dbh Karen
Hej Karen,
Jeg har selv skrevet en bog om mit forløb, som kan ses på http://www.ildiko.dk/nytliv, men vil meget gerne bidrage hvis det kan gøre en forskel for andre.
Jeg kan evt. bidrage med uddrag af min bog..
Hører gerne fra dig igen på roc@ildiko.dk
Mange hilsner fra Rita
Hej Karen.
jeg vil gerne bidrage. Hvornår er der deadline?
Det lyder godt. Der er ikke fast deadline, men jeg vil gerne have det inden maj.
Dbh Karen
Hej Karen
Jeg er en pige på 35 år der har haft bugspytkirtel kræft, kunne da godt tænke mig at fortælle andre om det.
Hej Camilla,
Du skal være så velkommen, og jeg kan se, at du allerede har afleveret. Status for bogen er, at små hundrede mennesker har givet tilsagn nu, og at ca. halvdelen har afleveret. Så hvis I kender nogen derude, så giv dem gene linket her.
dbh Karen
hej
under “se et udkast til de to sider” så kan Mariannes historie ikke læses af mig.. det står på (russisk) ??? er det et andet stedjeg kan læse hendes udkast??
Hilsen Helle
Hej Karen,
Lyder som en god ide. Jeg kan se at du i et tidligere indlæg har skrevet at der ikke er en deadline, men at du gerne vil have info inden maj.
Mangler du stadig historier, for så vil jeg da gerne fortælle min. Er først lige “faldet” over din side!
Malene
Send endelig – jeg er i gang med at redigere, men kan godt bruge flere
Dbh Karen
Hej
Har først lige set dit indlæg på cancerforum, vil gerne bidrag hvis du stadig mangler ??
Jeg fik diagnosen endetarmkræft i maj 2012, er opereret i juni. samt haft stomi, er nu i forbyggende kemo behandling.
mvh
Inge