✍️ For 40 år siden begyndte jeg på Sønderborg Kaserne som soldat. I de første tre måneder var jeg rekrut, i de næste seks sergentelev. Derfra gik det slag i slag til Holstebro som sergent, til København som kadet
Hvad der rumsterede inden i den friske pige vidste ingen, jeg vidste det dårligt nok selv. Er det ikke stadig sådan? Vi har et ansigt ud mod verden og et eller to ansigter indad mod os selv. Tænk om vores ansigter sådan cirka kunne ende med at blive det samme ansigt? Det tror jeg på er en væsentlig opgave i livet.