✍️ Læs hele bogen gratis på e-reolen, som e-bog eller som bog.
Her er et uddrag:
"Mit liv med morgensvømning

Egentlig har jeg selv levet et ret så fysisk liv. Som barn lærte jeg at bestille noget. Hjemme i form af rengøring, madlavning og andre konkrete pligter. Uden for hjemmet dyrkede jeg flittigt håndbold og forsøgte mig også med fodbold, badminton, svømning. Og som ung kom jeg i Forsvaret med alt, hvad det medførte af fysiske udfoldelser.
Gennem alle disse år har der altid været et konkurrenceelement i dét, jeg har gjort med min krop. Ikke at jeg i Forsvaret på nogen måde kunne hamle op med mændenes fysiske formåen. Men det lå i luften, at jeg helst skulle konkurrere, om ikke andet så med mig selv. Selv når jeg skurede gulve på Rådhuset i Kolding, tog jeg tid på det, og fornøjede mig over den lidt længere kaffepause, hvis jeg havde været hurtig. At der uden tvivl har været - og er - en side af mig selv, der gerne vil konkurrencen, er en del af forklaringen.
Men jeg skulle blive midaldrende - 38 år gammel - før jeg fandt frem til, at man som menneske kan gøre noget fysisk, der ikke har et element af konkurrence i sig; som tværtimod netop har sin berettigelse i, at det ikke skal føre til noget bestemt. At det tværtimod “bare” er en oplevelse af væren, der efterhånden har grundlagt sig som noget af det, der binder mit liv sammen, giver det mening.
Det drejer sig om morgensvømning, og var jeg som ung blevet spurgt, om jeg nogensinde kunne finde på at tage afsted til svømmehallen i buldrende morgenmørke, havde svaret været et bastant nej. I dag, hvor jeg har gjort det i mere end to år, kan jeg ikke lade være. Jeg har skam forsøgt, for der er perioder i min tilværelse hvor jeg bedst kan fordybe mig i mit arbejde i de stille nattetimer. Og så er det indlysende, at morgensøvnen kommer på tværs og efterlader turen til svømmehallen, som noget jeg ellers plejer at gøre. Men det dur ikke. Jeg savner følelsen af bare at lade min krop svømme banerne, frem og tilbage, mens min hjerne står på stand by, mens jeg bare er.
For mig har lige præcis dét at svømme om morgenen været svaret på min fysiske længsel. Og samtidig giver det mig så meget andet. Der er en ultimativ frihed i at svømme. Jeg bestemmer selv hvor langt og hvor hurtigt. Der en en mening i at svømme. Udover at det er sundt, giver det mig en optimal begyndelse på dagen. Der er en aleneværen i at svømme. Jeg bare er, når jeg glider gennem vandet og skal ikke præstere noget som helst ud over at flytte armene og benene, hvad de pudsigt nok gør af sig selv. Og der er en nærhed til død i at svømme. Samtidig med at jeg føler mig vitalt i live, er døden lige omkring mig. Vand er livgivende og jo også dødbringende.
Jeg elsker at svømme. Om morgenen."
Tak for ide til min gamle ven Lone Rahbek 😘