Narcissisme og dokumentation

Narcissisme er et efterhånden folkeligt begreb for at være optaget af sig selv.

At være narcissist er en diagnose, som læger og psykologer benytter for mennesker, der har en usund/sygelig grad af narcissisme.

At være eksistenspsykolog (som jeg er) betyder blandt meget andet, at man ikke bryder sig om diagnosticering, men er mere optaget af, hvordan det enkelte menneske er i verden.

At være eksistenspsykolog betyder fx også, at man er optaget af enten-eller i livets egentlige valgsituationer, men at man derudover anser livets mange tilskikkelser for at være en grågrumset både-og situation; livet og dets mennesker indeholder en høj grad af kompleksitet. Og deraf også aversionen mod diagnosticering, som anses for at være en form for kassetænkning.

At reflektere over netadfærd er en logisk følge af at være eksistenspsykolog; hvorfor træder nogle mennesker fx i karakter alene på nettet? Eller gennem medierne? Hvorfor flammer fælles vrede så hurtigt op? Hvorfor hersker der en form for kassetænkning – de gode og de onde?

Et eksempel på en af mine refleksioner over Facebook, her Michelle Hviids side:

Stor narcissisme - hvad er dét?Stor narcissisme2 - hvad er dét?

 

Jeg kunne have holdt min refleksion tilbage fra et netsted, hvor stor narcissisme findes, velvidende at mange af reaktionerne kun ville bekræfte mig i, at narcissismens væsen virkelig næres ved en enkelt “sagesløs”, der formaster sig til at mene noget andet. Men jeg ved også fra mit supervisionsarbejde, at mange mediemennesker, der er meget ‘på’ har det fredeligt med deres narcissisme; ja, dette at være optaget af sig selv i en vis grad er ligefrem en betingelse for, at de kan passe deres arbejde. Min forventning var derfor, at Facebook-sidens ejermand ville lade det prelle af, og at følgerne ville forene sig og gå i forsvar, men måske også med en tredje reaktionsform: – En dvælen ved idealiseringens væsen og en undren over, at vi kvinder ikke bliver i os selv og i højere grad lader det ideelle blomstre i vores egen have og blande sig med det ukrudt, vi så flittigt ellers forsøger at skjule. Det er jo ikke enten eller.

– Men det var ikke helt, hvad der skete. Her er yderligere dokumentation for, hvad dette at jeg skulle have diagnosticeret uopfordret og offentligt og gentagne gange handler om, for jeg har ikke gjort nogen af delene.

Hvad jeg har gjort er, i et meget lille hjørne af Facebook, at skrive, at kvinden, der generelt og dagligt deler sine sexstunder, sin 9-årige datters vanskeligheder, sine operationsbilleder, sit raseri over yoghurt, whatever, har en stor narcissisme og meget behændigt i øvrigt har gjort det til sin forretning. Og jeg skrev det i en kontekst, hvor jeg (igen) undrede mig over, hvor hurtigt spætten huggede, da en formastelig, kræftramt følger prøvede at stille sig en anelse kritisk an over kvindens optagethed af egen sygdoms særlige omfang:

www.facebook.com/denkarenschultz/posts/10155935981145188

Lammefjorden 20.1.2013

Skriv et svar

Go to Top