Dom over fodplejer Lene Stærmose
Fodplejer Lene Stærmose www.instagram.com/lenestaermose stjal fra døende, blind og døv gammel mand i Vonsild ved Kolding.
Opdateret: Primo 2020 har boet stadig ikke modtaget nogen penge fra Lene Stærmose.
Min nu afdøde far, Søren Mathiesen, som jeg kun har kendt som voksen, fordi han ikke ønskede at have noget med min mor og mig at gøre, betroede i sit sidste leveår sin fodplejer, Lene Stærmose (https://www.facebook.com/famstaermose, at få fuldmagt til sin almindelige bankkonto. Hvad han ikke vidste, var, at han i sin blindhed havde skrevet under på en generel fuldmagt, så hun havde fri adgang til alle hans pengeanliggender. Den adgang benyttede hun ikke bare til at hæve hæftigt fra to forskellige konti, men også til at få hans kontoudtog sendt til sin egen privatadresse, så familiebesøgende ikke skulle ane uråd. Dertil bildte hun kommunen ind, at hun var hans værge, og at hans familie under ingen omstændigheder måtte kontaktes, og til sygehuset angav hun som hans såkaldte værge, at han ingen familie havde. Oven i hatten gjorde hun et arrangement ud af hans 90-års-fødselsdag med især sin egen familie og venner, men inviterede hverken mig eller min datter og vores familier, og lod min far forstå, at vi bare ikke var ville komme.
Nu er retfærdigheden heldigvis begyndt at ske fyldest, men tilbage står dog stadig: 1. Er det ikke strafbart at stjæle? 2. Og skal man ikke opgive sine indtægter til skat? Hendes selvangivelser fra 2012 og 2013, hvortil hun pludselig fik travlt med at opgive noget af det stjålne, som om det var gaver, var fuldstændig tomme for indtægter.
Opdatering
Lene Stærmose ankede ikke dommen – men har ikke betalt det stjålne retur, så sagen blev sendt til fogedretten, hvor hun mødte op og redegjorde for, at hun ikke ejede kongens mønt, så hun kunne intet betale tilbage. Ikke desto mindre kører hendes familie rundt i to store biler, har heste og nyder stadig deres swimmingpool ved deres hesteejendom i Hoppeshuse.
Sagen er siden blevet rejst som straffesag i Kolding Byret den 2.-3. november 2015.
Afgørelsen 3. november 2015 fra Byretten i Kolding vedr. det strafbare i tyveriet: 10 måneders fængsel, hvoraf de 2 måneder skal afsones straks. De 8 måneders fængsel er gjort betingede af, at Lene Brørup Stærmose underlægges tilsyn af Kriminalforsorgen og overholder de regler, der her pålægges hende.
Afgørelsen 12. september 2014 fra den civile sag vedr. selve pengeforholdet: Skyldig og skal betale tilbage.
“Thi kendes for ret:
Lene Brørup Stærmose skal inden 14 dage til boet efter Søren Mathiesen
betale 550.210,25 kr. med procesrenter fra 6. februar 2014 samt sagens
omkostninger med 62.453,20 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.
Helle Krogh
dommer”
Den civile domsafsigelse i sin fulde længde:
“Retten i Kolding
Udskrift af dombogen
DOM
Afsagt den 12. september 2014 i sag nr. BS 9-219/2014:
Boet efter Søren Mathiesen
v/bobestyrer advokat Sigurd Trolle
Vesterballevej 25, Snoghøj
7000 Fredericia
mod
Lene Brørup Stærmose
Ødisvej 35, Vonsild
6000 Kolding
Sagens baggrund og parternes påstande
Rettten skal under denne sag tage stilling til, om sagsøgte. Lene Brørup
Stærmose, har misbrugt sine fuldmagter til at disponerer over nu afdøde
Søren Mathiesens konti.
Boet efter Søren Mathiesen har påstået Lene Brørup Stærmose dømt til at
betale 550.210,25 kr. procesrente fra sagens anlæg.
Lene Brørup Stærmose har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et
mindre beløb end det påstævnte.
Oplysningerne i sagen
Søren Mathiesen, Hjarupvej 6P, Vonsild, 6000 Kolding afgik ved døden den
21. august 2013. Dødsboet efter ham blev udleveret til autoriseret
bobestyrer, advokat Sigurd Trolle.
Søren Mathiesen døde 90 år gammel. Efter det oplyste var han ugift og
efterlod sig kun en livsarving, datteren Karen Schultz. Han havde den 19.
maj 2011 oprettet notartestamente, hvorefter arven efter ham skulle fordeles
mellem datteren og andre fjernere familiemedlemmer. Lene Brørup Stærmose
var ikke begunstiget i testamentet.
Den 18. maj 2012 gav Søren Mathiesen Lene Stærmose fuldmagt til hans
konto i Middelfart Sparekasse og den og den 6. juni 2012 tillige til hans
konto i Sydbank.
I perioden fra 25. juni 2012 til 19. august 2013 overførte Lene Stærmose i alt
178.400 kr. fra Søren Mathiesen konto i Middelfart Sparekasse, ligesom hun
overførte og hævede i alt 366.015 kr. fra hans konto i Sydbank. Pengene
indgik på Lene Stærmoses egen konto og en anden konto efter hendes ønske.
Det påstævnte beløb, der er ubestridt, fremkommer som følger:
“…
Bilag 6, posteringsoversigt fra Sydbank:
Overført d. 1. august 2012, jf. tillige bilag 7 kr. 44.000,00
Dekort i forbindelse hermed kr. 880,00
Overført medio december 2012, jf. tillige bilag 7 kr. 17.000,00
Dekort i forbindelse hermed kr. 340,00
Overført d. 15. januar 2013 kr. 47.015,00
Dekort i forbindelse hermed kr. 705,23
Overført d. 7. juni 2013 kr. 78.000,00
Dekort i forbindelse hermed kr. 1.170,00
Udbetalt d. 19. august 2013 kr. 180.000,00
Dekort i forbindelse hermed kr. 2.700,00
kr. 371.810,23
Bilag 8, posteringsoversigt fra Middalfart Sparekasse:
Overført d. 25. juni 2012 kr. 7.500,00
Overført d. 3. juli 2012 kr. 14.000,00
Overført d. 3. oktober 2012 kr. 2.500,00
Overført d. 8. oktober 2012 kr. 2.000,00
Overført d. 6. december 2012 kr. 1.200,00
Overført d. 25. januar 2013 kr. 51.000,00
Overført d. 15. februar 2013 kr. 5.000,00
Overført d. 4. marts 2013 kr. 3.800,00
Overført d. 25. marts 2013 kr. 3.500,00
Overført d. 2. april 2013 kr. 13.000,00
Overført d. 5. april 2013 kr. 16.500,00
Overført d. 22. april 2013 kr. 8.000,00
Overført d. 30. april 2013 kr. 6.000,00
Overført d. 14. maj 2013 kr. 4.500,00
Overført d. 17. maj 2013 kr. 3.600,00
Overført d. 31. maj 2013 kr. 5.000,00
Overført d. 2. juli 2013 kr. 5.000,00
Overført d. 19. juli 2013 kr. 3.500,00
Overført d. 1. august 2013 kr. 3.000,00
Overført d. 7. august 2013 kr. 4.800,00
Overført d. 12. august 2013 kr. 15.000,00
kr. 178.400,00
I alt kr. 550.210,23
…”
Lene Stærmose har den 26. maj 2014 ændret sine årsopgørelser, idet hun for
indkomståret 2012 har opgivet et beløb på 27.000 kr. og for indkomståret
2013 et beløb på 103.500 kr., som hun har oplyst, hun har modtaget i gave
fra Søren Mathiesen.
Forklaringer
Lene Brørup Stærmose har forklaret, at hun er selvstændig fodplejer og har
egen klinik. Hun arbejder både hjemme og kører ud på hjemmebesøg. Hun
fik kontakt med Søren for omkring 6 år siden. Han ringede til hende, fordi
han havde fået oplyst, at hun var fodplejer. Han var 85 eller 86 år gammel på
det tidspunkt. Hun kørte hjem til ham og behandlede hans fødder. Han havde
en datter, der boede i København. I starten kom hun ca. hver 6. uge. Det
blev efterhånden til hver 2. måned. I starten kørte han selv bil og kom nogle
gange ind til hende. Da han solgte sin bil, begyndte hun at køre hjem til ham.
Han spurgte hende, om hun kunne køre ham til læge og øjenlæge mv. Han
bad hende også om at hjælpe ham med at sælge sin bil. Hun og hendes mand
kendte nogen, der var interesserede i at købe bilen og formidlede kontakten
mellem dem og Søren. Søren hørte ikke så godt, så hun var også med, når
han holdt møde med hjemmehjælpen.
Fra 2011 kom hun stort set dagligt hos Søren. Hun kunne ikke ringe til ham,
for han kunne ikke høre telefonen. Hun boede 3 km fra Søren. Hvis han ikke
ringede, kørte hun som regel ind forbi. Søren ville ikke vide af sin datter i
København. Hun var kun interesseret i hans penge, mente han. Hun
arrangerede Sørens 90-års fødselsdag, der blev holdt på Sækkelund Kro.
Hun inviterede bl.a. hans søster fra Norge. Sørens datter var ikke med.
Hende ønskede han ikke inviteret. Hun hævede også penge på Sørens konto,
inden hun fik fuldmagterne. Han skrev en seddel til hende hver gang. Det var
Søren, der tog initiativ til, at der blev oprettet en egentlig fuldmagt. Hun fik
at vide af banken, at hun herefter kunne hæve uden at skulle have en seddel
med fra Søren. Hun har både foretaget hævninger i banken og overført penge
til sin egen konto. Hun havde netbankadgang til kontoen i Sparekassen. I
Sydbank skulle hun henvende sig i banken, når hun skulle hæve penge. Der
var en dame, som lavede mad til Søren, som hun har betalt med Sørens
penge. Hun kunne godt lægge ud og give Søren kontanter, som hun bagefter
overførte fra Sørens konto til sin egen konto. Foreholdt bilag 8, side 2 har
hun forklaret, at hun ikke ved, hvad de 51.000 kr., der er hævet den 25.
januar 2013, er brugt til. Hun ved ikke, hvad Søren brugte pengene til. Hun
hævede de penge, han bad hende om at hæve. Hun ved heller ikke, hvad de
store beløb, der jf. bilag 6 og 7 er hævet i Sydbank, er brugt til. Hun har fået
27.000 kr. og 102.000 kr. De 27.000 kr. fik hun til en hest. Hendes hest var
død, og Søren mente, at han kunne hjælpe hende, fordi hun hjalp ham så
meget. Søren var med ude og købe hesten til hende. Hvad der var hans, var
også hendes, sagde Søren. Hun husker ikke, om det var i 2011 eller 2012.
Allerede i 2012 blev hun opmærksom på, at hun skulle indberette de
modtagne gavebeløb til SKAT og troede, det var sket. De 102.000 fik hun i
august 2013. Hun skulle købe en ny bil, fordi hun havde en meget lav bil,
som Søren havde svært ved at komme ind i. Søren havde to forskellige biler
af mrk. Mercedes på hånden. De kostede ½ mio. kr., men det ville hun ikke
tage imod. Af de 102.000 kr. brugte hun 60.000 kr. til udbetalingen og
resten til at indfri gælden på den gamle bil. Hun har en gang spurgt Søren,
hvad han brugte pengene til. Han svarede, at det skulle hun ikke bekymre sig
om, fordi det var hans penge. Der kom en og lavede mad og gjorde rent hos
ham. Der er kommet både hjemmehjælpere og sygeplejersker hos ham. Hun
besøgte ham som regel i ½ – 1½ time. Hun ved, at han somme tider fik besøg
af sit barnebarn. Han havde også en god kammerat fra Fyn. Hun havde ikke
tjek på, hvem der kom hos ham og hvornår. Hun besøgte ham ofte sidst på
dagen. Indimellem handlede hun sammen med Søren. Ellers var det Else
Marie, der handlede for ham i Brugsen. Søren fik kontakt med Else Marie via
sin bror, som kendte en, der kendte Else Marie. Hun kontaktede ingen for at
tale om, at hun havde fuldmagt til Sørens konti. Det var ikke noget, der blev
talt om. Fødselsdagsgæsterne var imponerede over alt det, hun gjorde for
Søren. Familien har aldrig været til stede. Hun har en veninde, hvis mand er
Sørens nevø. Hun har spurgt ham, om han ville have fuldmagten i stedet for
hende, men det ville han ikke. Søren døde hjemme. Hun var der ikke, da han
døde. Hun fik det at vide den følgende dag af en nabodame. Han blev indlagt
med en dårlig nyre, fordi han ikke indtog væske. De ringede til hende fra
sygehuset, fordi han hele tiden rev katederet og droppet ud. Når hun var der,
var det i orden. Familien blev ikke orienteret. Søren var indlagt i 3-5 dage.
Han var hjemme måske en uge eller 14 dage, inden han døde. Hun var der en
eller to dage, inden han døde. Hun havde penge med, som hun lagde i hans
taske. Hans datter tog sig af begravelsen. Hun har ikke vidst, at hun skulle
bede om en kvittering, når hun afleverede penge til Søren. Hun ved ikke,
hvad han har brugt penge til. Hun har købt tøj til ham hos Tøjeksperten. Hun
har købt nogle specielle bukser til ham i Jagt og Fiskeri. Hun har også købt
en tørretumbler til ham. Hun har været til to afhøringer hos politiet. Der er
endnu ikke sket noget. Hendes mand, far og revisor har også været til
afhøring. Politiet har fuld adgang til alt. Efterforskningen har stået på et års
tid.
Hun har yderligere forklaret, at hun ordnede Sørens fødder, indtil han døde.
Han betalte kontant. Hun udstedte ingen kvittering. Hun har et kort, hvor
hun skrev det på. Søren boede i en beskyttet bolig på Hjarupvej i Vonsild.
Der har han boet i al den tid, hun har kendt ham. Den var ikke flot indrettet.
Den var ganske almindelig. Da hun den 7. oktober 2013 svarede
bobestyreren, syntes hun ikke, det var vigtigt, at redegøre for de to
gavebeløb på 27.000 kr. og 102.000 kr. De 27.000 kr. fik hun kontant. Hun
havde hævet beløbet i Sydbank, inden hun fik fuldmagterne. Hun købte
hesten kort tid efter. Ved nærmere eftertanke forklarede hun, at beløbet på
de 27.000 kr. er hævet, efter hun fik fuldmagten. Forevist kontoudtoget kan
hun ikke se, hvornår hun har hævet 27.000 kr. De 102.000 kr. er også hævet
på en gang. Det er en del af de 180.000 kr., der er hævet den 19. august
2013. Hun kørte hjem til Søren med pengene og fik de 102.00 af Søren.
Resten af det hævede beløb, lagde hun i hans taske. Sydbank spurgte ikke om
noget, da hun ville hæve 180.000 kr. Hun købte tøj og tørretumbler kontant.
Hun har aldrig brugt sit dankort til at købe noget til Søren. Søren fik
kvittering på tøj og tørretumbler. Hun har ingen mulighed for at redegøre
for, hvad pengene er brugt til. Hun har ikke ført kassekladde, før hun sad
med sin revisor. De penge, hun har tjent, er den løn, hun har fået og det hun
kunne bruge privat. Hun kunne lægge ud for Søren, fordi hun havde
kontanter i sin virksomhed. Hun har købt på dankort, men kun til sig selv;
aldrig til Søren. Der var 9-10 mennesker med til Sørens 90 års fødselsdag.
Han betalte selv med de penge, han havde. Hendes børn var med, og en
søster fra Norge. Sørens gode ven fra Fyn var også med, ligesom hans
barnebarn var med. Hendes veninde Anne og Annes mand, Hans, var også
med. Enken efter Sørens bror var også med. Hun har ikke haft fornemmelse
af, at der var nogen, der besøgte Søren. Søren fortalte, at han havde lavet
testamente til fordel for sine søskendebørn og for at begrænse datterens arv.
Søren flottede sig ikke. Han var flink over dem, der kom. Hun ved ikke, om
maddamen fik lige så store gaver, som hun. Søren var helt oppe at køre inden
fødselsdagen. Han glædede sig helt vildt. Søen var klar i hovedet til det
sidste. Hun efterlyste en kundevenlig bank, fordi hun havde en rådgiver, som
slet ikke ville høre. Hendes rådgiver er nu fyret. Hun er stadig kunde i samme
bank.
Tove Stærmose Busch har forklaret, at Søren var hendes morbror. Søren var
nøjsom. Han var alene det meste af sit liv. Han boede hos sine forældre stort
set altid. Da han flyttede fra et hus i Dalby i 2009 eller 2010, så det ud, som
da han flyttede ind. Han ville ikke have noget nyt, da han flyttede i plejebolig.
Han ofrede stort set ikke noget på sig selv. Hun hjalp ham med at få lavet
testamente. Han ringede til hende i foråret 2011, fordi han ville lave
testamente. Hans datter skulle alene have sin tvangsarv, mens resten skulle
fordeles mellem hans søskendebørn. Han var meget sikker på, hvad han ville.
Det var en advokat, der lavede testamentet. Der skulle end ikke afsættes
penge til et gravsted. De eneste penge, hun husker, han har brugt på sig selv
var, da han tog til Norge i sine unge dage. Han hørte meget dårligt og var
meget dårligt seende. Han blev opereret i øjnene i 2011, men det blev ikke
bedre. Hun har aldrig hørt om Lene. Søren har kun fortalt om en anden
dame, som gjorde rent og lavede mad. Hun så Søren sidste gang den 15. juli
2013; to dage før hans 90 års fødselsdag. Hun og hendes mand var forbi med
en gave til ham. Hun var noget bekymret for ham. De kunne ikke banke ham
op. Han sad og barberede sig. Til sidst slukkede han barbermaskinen. Han
tog sin rollator og kom hen til døren. Det var vanskeligt at kommunikere
med ham. De gik ind i stuen og prøvede at forklare, hvem de var. Der gik
måske 5 minutter, inden han fandt ud af, hvem de var. Hun var rystet over, at
han lukkede nogen ind, som han ikke vidste, hvem var. Hun sad 1 meter fra
ham og sagde, at de havde gaver med til ham. “Jamen skal I da ikke med til
min fødselsdag”; sagde han. Hun havde hørt gennem sin moster Gerda i
Norge hørt, at han skulle holde fødselsdag. Gerda skulle med til
fødselsdagen.
Sørens søster hjalp ham med plejeboligen. Søren var glad for sin familie og
for sine søskendebørn. Han havde sågar en campingvogn hos hendes
forældre. Søren gav ikke gaver. Selvom familien fik lavet bil hos ham, betalte
de som andre kunder. Det er hende helt uforståeligt, hvis han skulle have
brugt 500.000 kr. Han har ikke haft evne til at komme ud. De kunne ikke se
forskel på det tøj, han gik i, eller den måde han indrettede sit hjem på. Han
holdt op med at køre bil i starten af 2011. Da de hjalp ham med testamentet,
kørte de ham. Han havde solgt sin bil til en ven, han havde. Til det sidste var
han soigneret og klar i hovedet. Han har aldrig fortalt om Lene. Han nævnte
heller ikke, at det var Lene, der havde arrangeret hans fødselsdag.
Hanne From Mathiesen har forklaret, at Søren var hendes onkel. Når hun
besøgte sin far, kom Søren forbi. Søren har hjulpet, når hun havde brug for at
låne en bil. Hun bor i København og arbejder på Rigshospitalet. Hendes far
boede i Vonsild. Hendes far og Søren var brødre. Hendes far døde 10. januar
2009. Hun så Søren den 13. oktober 2008. Søren var flyttet i en beskyttet
bolig i nærheden af Vonsildhave, og han havde det godt. Hun skulle bruge en
bil og spurgte ham, om han kunne hjælpe, fordi han kendte en masse, der
havde noget med biler at gøre. Hun fik lov at leje en bil af ham. Hun betalte
for den. Det er selvfølgeligt, at man hjælper hinanden i familien, men man
forærer ikke bare penge væk. Søren levede et sparsommeligt liv. Han kom
ofte uanmeldt forbi i sine kansasbukser med smæk og en ternet skjorte.
Foreholdt Lene Stærmoses svar til bobestyrer: “Han havde ikke noget
forhold til andre, hverken i familien eller venner, og ønskede heller ikke
dette” forklarede hun, at det kan hun slet ikke genkende. Søren var meget
glad for sin familie og sine søskende. Han havde ikke det store
følelsesmæssige sprog, men han nød selskabet, og han dukkede altid op til
familiefester. Hun kan ikke genkende, at han flottede sig. Materielle goder,
betød ikke så meget for ham. Han var glad for sit værksted og for det daglige
liv. Der var ikke noget flottenheimer over familien. De kunne godt lide at se
bankkontoen vokse.
Eva Holdt Zoega-Jørgensen har forklaret, at Søren var hendes farbror. Hun
er tandtekniker i Kolding. Hun så Søren sidste gang i februar 2012, da han
var til et årligt eftersyn. Han var da stærkt hørehæmmet. De havde en
hyggelig snak om hans dårlige syn og hørelse. Han var træt af det, men ikke
ynkelig. Han slog det hen. Han holdt fast i, at han ville betale om alle andre.
Han ville ikke have rabat. Han har altid holdt meget af sin familie. Han
overtog sine forældres hjem i Vonsild. Han var elsket af sin familie. Han
fulgte med i, hvad de havde gang i. Der har altid været et rigtigt fint
sammenhold i den familie. Søren havde den holdning, at man skulle støtte
familien, men han kom ikke hos hende for at få rabat. Foreholdt Lene
Stærmoses svar til bobestyrer: “Han havde ikke noget forhold til andre,
hverken i familien eller venner, og ønskede heller ikke dette” forklarede hun,
at det har hun meget svært ved at genkende. Søren bad ikke om hjælp. Han
havde styr på tingene selv. Hun var ikke tæt på Søren det sidste år. Hendes
mor havde kontakt til Søren, ligesom Søren havde kontakt med sine to
søstre. Hun har hørt, at han skulle opereres i øjnene. De har altid haft det
godt i familien og især haft et godt forhold til Søren, som ikke selv havde
stiftet familie. Søren var altid med til konfirmationer og runde fødselsdage.
Det var ens for Søren og hans brødre, at de var meget mådeholdne og ikke
materialistiske. Søren er aldrig gået op i boligindretning eller rejser. Han var
naturelsker. Hun har aldrig været i hans plejebolig. Der var vist tre fætre, der
påtog sig at tømme boet. Hun har set billeder og kunne genkende mange ting
fra sin farmor og farmfars hjem, som Søren havde beholdt. Hun tror, at Per
Mathiesen, Sørens gode ven fra Fyn, kørte ham til klinikken i februar 2012.
Han nævnede ikke Lene. Hun har heller aldrig fra sin mor hørt, at en kvinde
havde hjulet Søren med noget. Søren gav ikke store gaver. Han gik altid i sit
værksted. Han var altid pæn og ren. Han gik oftest i sine kanvas overals og
en ternet skjorte. Når der var fest, havde han en habit. Han var ikke en typisk
ungkarl at se på, men heller ikke noget modeikon. Hun har aldrig set ham
have en ny bil, selvom han var mekaniker. Han havde slet ikke sådanne
fordringer. Det var ikke nødvendigt at købe nye gardiner, da han flyttede i
plejebolig, så han fik i stedet nogle gamle af sin søster. Han følte en stolthed i
at skulle videregive nogle af sine penge til familien. De var vidende om, at
han havde betænkt dem i sit testamente, fordi Tove bad om deres fulde navn
og personnummer. Hun vidste ikke, hvor mange penge Søren havde. Det
interesserede hende ikke. Hun synes bare, at det var flot af ham, at han ville
tilgodese dem i sit testamente.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:
“…
at sagsøgte fra afdøde Søren Mathiesens konti har hævet i alt kr.
550.210,25,
at sagsøgte ikke har modtaget beløbene som en gyldig gave,
at sagsøgte ikke i øvrigt har været berettiget til at modtaget beløbene
og
at sagsøgte er forpligtet at tilbagebetale beløbene til Søren Mathiesens
dødsbo.
at sagsøgte har undladt at sikre sig dokumentation for påståede
pengegaver fra afdøde Søren Mathiesen,
at sagsøgte har undladt at sikre sig dokumentation for påståede
udgifter afholdt for afdøde Søren Mathiesen,
at sagsøgte har undladt at sikre sig dokumentation for påståede
videregivelser af hævede beløb til afdøde Søren Mathiesen,
at omstændighederne, herunder særligt afdøde Søren Mathiesens alder
og svækkede tilstand på daværende tidspunkt, beløbenes antal og
størrelse og det forhold, at sagsøgte ikke er arving eller legatar
efter afdøde, i særlig grad har tilskyndet sagsøgte til at sikre sig en
sådan dokumentation,
at bevisbyrden for, at sagsøgte har modtaget gyldige gaver fra afdøde,
påhviler sagsøgte,
at bevisbyrden for, at sagsøgte ikke har beholdt de af sagsøgte
hævede beløb, påhviler sagsøgte og
at sagsøgte ikke har løftet disse bevisbyrder
…”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument gjort følgende gældende:
“…
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:
At sagsøgte ikke uretmæssigt har beholdt penge tilhørende afdøde.
Sagsøgte kom i forbindelse med sit arbejde til at kende sagsøgeren,
og der opstod et nært personligt forhold mellem sagsøgeren og
sagsøgte. Venskabet udviklede sig efterhånden, således at
sagsøgeren betroede flere og flere personlige forhold til sagsøgte.
Sagsøgte blev således sagsøgerens primære kontaktperson til bank,
kommune og det offentlige. Sagsøgte har derfor ganske rigtig
hævet penge på sagsøgerens konto – men dette er sket efter aftale
med afdøde,
at de beløb, som sagsøgte har hævet på sagsøgerens konto, dels er
anvendt til udlæg, som sagsøgte har haft på vegne sagsøgeren, og
dels, i det omfang de hævede beløb ikke er anvendt til dækning af
udlæg, har sagsøgte i hvert enkelt tilfælde afleveret de hævede
beløb til sagsøgeren. Det afvises, at sagsøgte uretmæssigt har
beholdt beløb, der er hævet,
at det afvises, at sagsøgeren på nogen måde har dokumenteret, at
sagsøgte på uretmæssig vis har beriget sig på sagsøgerens
bekostning. Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgte af
sagsøgeren er anmeldt til politiet – politiet har indtil videre ikke
foretaget sig noget i anledning af de gennemførte
efterforskningsskridt. Det er sagsøgtes opfattelse, at politiet efter al
sandsynlighed ikke foretager sig videre i sagen, idet sagsøgte fra
sagens start har givet politiet fuldt indblik i sagen,
at sagsøgte ikke har udarbejdet og ikke kan udarbejde noget regnskab
vedrørende de beløb, som sagsøgte er blevet bedt om at hæve på
afdødes konto, idet sagsøgte ikke har holdt regnskab hermed –
sagsøgte har blot afleveret de beløb, som sagsøgte har hævet til
sagsøgeren eller brugt de hævede beløb til inddækning af
omkostninger, som sagsøgte har afholdt på vegne afdødes. Det
bestrides, at et manglende regnskab kan komme sagsøgte til skade.
Det fastholdes, at det er sagsøgeren, der skal dokumentere,
at sagsøgte uretmæssigt har forbrugt afdødes midler, og denne
bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Det erkendes, at sagsøgeren
ved flere lejligheder har givet sagsøgte gaver – disse gaver har
sagsøgte da også givet Skat besked om.
…”
Rettens begrundelse og afgørelse
Det lægges efter bevisførelsen til grund, at Søren Mathiesen var en meget
nøjsom mand, som ikke brugte penge på sig selv. Det lægges videre til
grund, at han de seneste år af sit liv var meget dårligt seende og stærkt
hørehæmmet. Endelig lægges det til grund, at han 1 eller 2 uger før sin død
var indlagt på sygehuset i 3-5 dage med en dårlig nyre.
De fuldmagter, som Søren Mathiesen underskrev den 18. maj og 6. juni
2012, blev, indtil han afgik ved døden, anvendt til at hæve og overføre meget
betydelige beløb fra hans konti. Der blev herunder hævet 180.000 kr. på hans
konto i Sydbank blot to dage før hans død, og ganske kort efter han var
blevet udskrevet efter en 3-5 dages indlæggelse på sygehuset. Beløbene blev
udbetalt til Lene Stærmose eller overført til hendes konto og i et enkelt
tilfælde til en anden konto efter hendes ønske.
Lene Stærmose har ikke løftet bevisbyrden for, at de penge, hun hævede og
overførte til sin egen konto, blev eller var anvendt til fordel for Søren
Mathiesen. Hun har heller ikke har løftet bevisbyrden for, at Søren Mathiesen
har givet hende pengegaver som påstået, idet bemærkes, at det har
formodningen mod sig, at Sørens Mathiesen – der året inden de afgivne
fuldmagter – havde oprettet testamente til fordel for sin familie, skulle ønske
at forære sin formue væk før sin død.
Retten finder det herefter bevist, at Lene Stærmose har misbrugt sin adgang
til at disponere over Søren Mathiesens konti. Hun skal derfor erstatte boet de
hævede beløb.
Lene Stærmose skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til boet
efter Søren Mathiesen. Retten har ved omkostningsafgørelsen lagt vægt på
sagens værdi og forløb. Omkostningerne er fastsat således, at 13.520 kr.
udgør retsafgiften, 2.058,20 kr. udgør boets udgifter til vidneførsel og
46.875 kr. udgør en passende salær til bobestyrer Sigurd Trolle.
Thi kendes for ret:
Lene Brørup Stærmose skal inden 14 dage til boet efter Søren Mathiesen
betale 550.210,25 kr. med procesrenter fra 6. februar 2014 samt sagens
omkostninger med 62.453,20 kr.
Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.
Helle Krogh
dommer
Udskriftens rigtighed bekræftes.
Retten i Kolding, den 12. september 2014.
Julie Hansen, retsassistent”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.