Når børn og voksne reflekterer
Når børn og voksne reflekterer
ISBN: 9788791468032.
Bogen kan købes hos alle boghandlere.
Udgaver: Paperback, e-bog.
Forestil dig, du sidder med en perlekæde i hænderne. Der er seks blå perler og to røde. – Du får spørgsmålet: “”Er der flest blå perler, eller er der flest perler?”” Et underligt spørgsmål, kan du synes. Jeg har prøvet at spørge forskellige børn på den måde. Og jeg har snakket med de samme børn om dét at tænke. Det overraskede mig på en måde, at der kom en sammenhæng ud af det, men det kom der. “Undersøgelsen viser, at der er en sammenhæng mellem den matematiske evne og evnen til at reflektere. Det bevises, at når børn er gode til at tænke logisk, er de også gode til at tænke over tilværelsen.” – Else Kristensen, Lektørudtalelse. Lidt lektiehjælp til matematikken, allerede når dit barn går i 1. klasse, får altså refleksionsevnen til at stige med det samme og senere. Men børn bliver nødt til at lege med perlerne først. For først ved at lege kan de lære logikken. Den logik, som består i, at når der er seks blå perler og to røde, er der otte i alt, og de er alle perler. Når man kan den logik, kan man svare på spørgsmålet: “”Er der flest blå perler, eller er der flest perler?”” – Og når man kan den logik, er man god til at tænke, god til at filosofere over tingene, god til at reflektere. Børn skal lære at tænke logisk, børn skal lære at tænke abstrakt, og børn (og voksne) skal lære matematik. Om ikke for matematikkens skyld, så fordi evnen til refleksion er så afgørende for at kunne klare sig i en verden af vores tid.