For den rene er alting

For den rene er alting
ISBN: 9788764800296.
Udgaver: Bog, lydbog (nov 2021) og e-bog (feb 2022)
Type: Hæftet. 362 sider.
Udkom 14. november 2021.

Køb bogen her. Ingen fragt. Lytteprøve her. Se anmeldelser nederst på siden.

En roman fra samtiden. Foregår i Danmark og Grønland. Handler om at være mønsterbryder, om parforhold, om at hævne sig.

En 50-årig kvinde har forladt sin anden, voldelige ægtemand og bor på en sovesofa i sit byhus i København K. Hun lever et tilsyneladende selvstændigt, vellykket liv.


Ved et tilfælde møder hun sin gamle rekrutkammerat, der er halvt grønlænder og ugift, en barnløs og introvert IBM-mand. Kvinden genkalder sig sin unge glæde ved manden, men grunder over, om hun kan byde ham det, der er blevet hendes liv; indre kaos og ydre succes. Og hun er midt i en ond skilsmisse, der vil ruinere hende.

Frem af de to rekrutkammeraters nye venskab vokser hurtigt en stærk samhørighed. De er begge hjemløse – og tosprogede. Hun ud af at være mønsterbryder på enhver måde, han ved at tilhøre to kulturer uden at være hjemme i nogen af dem.

Først sent og måske for sent tør hun fortælle ham, hvad det er, hun egentlig kommer fra og med. En mønsterbryder bryder måske nok med nogle mønstre, men slipper ikke af med sin oprindelse, uanset hvor meget fortøjningen til selvsamme oprindelse er bristet.

Interviews med forfatteren:
TV2 Øst i 2017
TV Møn i 2021

Indholdsfortegnelse – også med tider i lydbogen

Lektørudtalelse: “Meget velskrevet. Formen med seks forskellige spor fungerer rigtigt godt.”

Connie Gammelgaard, bogblogger: ★★★★

Kvindelig læser: “Hvor er den bog velskrevet. Det fungerer så godt med fortællingerne, der flettes sammen. Og dejligt at vide, at jeg ikke er den eneste, der har overvejet at slå ihjel.”

Mandlig læser: “Det var en smuk, rørende og stærk oplevelse, som jeg lærte noget af.”  

 

Go to Top