Det er en tilståelsessag.

Jeg har hidtil ikke haft så meget tilovers for #metoo. Når man er blevet misbrugt som barn, synes middelklassekvinders problemer med dumme svin på arbejdspladsen og i nattelivet at være et mindre problem.

Men så kom dokumentaren med jer 11 kvinder fra TV2. Tak for jeres mod! Jeg forstår det nu. Der var en urimeligt ækel kultur på TV2. Det var ikke jeres skyld. Cheferne er de skyldige. Det er godt, de bliver straffet nu, en for en.

  • Der var de mandlige chefer, der brugte deres magt til at begå overgrebene.
  • Der var de kvindelige chefer, der så gennem fingre med det, ikke kunne se det, lod stå til.
  • Der var de andre, kollegaerne, der enten sladrede om de udsatte kvinder og eller spillede med på det seksualiserede miljø, som cheferne havde fået skabt, ved selv at lade fuckability råde.

Det ramte mig som et leverstød under udsendelsen, hvor meget jeres verden ligner incest: Far agerer med pikken forrest, mor lukker øjnene, barnet tåler det hele for ikke at miste den smule kærlighed, der trods alt er at få.

De andre søskende, ja hvad med dem? De enten håner den udsatte eller håber på lidt kærlighed selv, skønt det er en kærlighed, der har sex som sprog. Eller de skammer sig og er alligevel også stolte over at være netop dét barn, der slipper, de er måske glade for at være det barn, som far kan lide på den rene måde.

Tilbage står de udsatte kvinder, de kvinder der måske har frydet sig over opmærksomheden fra de mandlige chefer, er gået med til noget af tilsyneladende fri vilje, måske endda har følt seksuel lyst undervejs.

Af alt, hvad jeg har oplevet selv og har hørt om fra andre misbrugte, ligger skammen ubærligt i dette ikke at have sagt fra og dermed underforstået at være gået med til det. Det gælder de udsatte, det gælder deres søskende. Vi kvinder skal holde den skam frem og vedstå os den, mens vi remser for os selv, at vi var de små i sammenhængen og derfor er uden skyld og ikke har noget at skamme os over, og vi skal lade alle søskende omfavne os med den kærlighed, der er nyopdaget og ren i sin mangfoldighed, som nyfalden sne.

Opdateret 15. dec. 2021 eftermiddag: Det hænder, at moren ikke bare lukker øjnene, men selv deltager aktivt. Når det sker, er hun også skyldig, uanset hvor meget hun beklager.

Opdateret 16. dec. 2021 formiddag: Det er almindeligt, at børnene gennemlever en promiskuøs periode, hvor de manifesterer deres ret til selv at vælge partner.

Artiklen er bragt i Politiken, den 26. december 2021, som debatindlæg.